Det er sandelig et noget afvigende portræt, Kelvin Lindemann giver af Odysseus, når man tænker på, hvordan denne langthensejlende helt ellers plejer at blive behandlet i litteraturen – fra Homer til Johnson. Her er han stor og småtyk, rødhåret og pralende, tilsyneladende buldrende, men snu og uden finere fornemmelser for ærlighed og den slags snak. Samtidig er der noget komisk over ham – jo, det er en Odysseus, man ikke så snart glemmer, Lindemann her har fået skabt.Modspi...

Handlingen i denne store slægtsroman er henlagt til slutningen af 1700-tallet, hvor Danmark havde nogle mindre kolonier i Asien, Afrika og Vestindien. Med besk realisme føres læseren ind bag kulisserne i de store handelshuse og regeringskontorer, hvor idealismen og import af slaver til Dansk Vestindien hjerteligt rækker hinanden hånden. Gyldne kæder kan både læses alene og som en spændende fortsættelse af Huset med det grønne træ.„Lysttonede tidsbilleder og skæbne...

Kelvin Lindemann vandt i 1942 Hasselbalchs forlags jubilæumskonkurrence med Huset med det grønne Træ. Roman om de danske Tropekolonier. Bogen blev en international succes og blev oversat til en halv snes sprog. Fortsættelsen, Gyldne Kæder fra 1948, opnåede nordisk udbredelse. De to historiske romaner bringer livfulde billeder fra vort 1700-tals sidste, florissante periode, hvor danske købmandsslægter drev handel på Ostindien og Vestafrika. Nederlag og død giver d...

En haandfuld babies er Kelvin Lindemanns debutroman fra 1931 og er ligesom Knud Sønderbys Midt i en jazztid en generationsroman om den brølende jazztid. Stoffet til En håndfuld babies hentede Lindemann fra den gruppe unge mennesker, han holdt sammen med ude på Frederiksberg, en gruppe, der blandt andet bestod af skuespillere, malere og dramatikere.

I Lykkens Tempel omtales danske Politikere og kgl. Embedsmænd fra Politi-Etaten sommetider respektløst i det Haab, at den barokke Modsætning mellem Personer og Begivenheder i Lykkens Tempel og de virkelige Forhold – Politi-Etatens udadlelige Vandel og vore Politikeres etiske Holdning – kan aflokke i hvert Fald den velvillige Læser et Smil i en vanskelig Tid, og maaske – i Kraft af det hjertelige Lune, der gennemtrænger Bogen – yderligere kan befæste Tilliden til vor Øvrig...

Om en tidligere roman af Kelvin Lindemann skrev Tom Kristensen, at der lå et uhyre arbejde bag den, uden at det var gået ud over forfatterens muntre stil: Lindemann var "en vittig hund".Bag Den firkantede bowlerhat ligger indgående studier. Bogens spændende scener med overraskende detaljer får dybde af en ofte absurd fantasi, der sætter menneskelig dumhed og forfængelighed i skarpt perspektiv.Men selv om bogens tema er alvorligt nok: Vor tids mange former for hykle...

Beretning fra besættelsestidens København om modstandsmanden Rotten, der blev stikker for tyskerne.

Uddrag fra den store historiske roman »Huset med det grønne træ«, hvori Lindemann giver et billede af livet i de danske tropekolonier i sidste halvdel af 1700-tallet set på baggrund af en københavnsk købmandsfamilie.De danske tropekolonier indskrænkede sig ikke – som mange tror i dag – til de vestindiske øer og Afrikas guldkyst. Vi havde også kolonier i Indien: Trankebar, Calicut, College, Carical, Balasore, Serampore og Trinkonomale på Ceylon. Desuden var de nicobariske øer nord f...

Kelvin Lindemann var en borgerligt orienteret forfatter, der fik sin debut midt i den brølende jazztid. Han beskrev sin generation af unge, velbeslåede mennesker, der var frigjorte og kyniske, fordi intet i tiden kaldte på dem, men under den blaserte tone aner man en alvor, som skulle blive aktualiseret under den tyske besættelse. Kelvin Lindemann udgav i 1943 Den kan vel Frihed bære, der under dække den svenske besættelse af Bornholm i 1658 behandler den tyske bessættelse. Bogen ...

Alt levende lyser fra 1938 er Kelvin Lindemanns tredje roman.

Kortromanen Vort eneste værn blev udsendt julen 1962 af Christtreus Bogtrykkeri i 300 eksemplarer, der ikke kom i handelen.

I Brev til en ung mand skriver Kelvin Lindemann om sin manglende tro på pacifismen som en farbar vej i en verden, der har nok atomvåben til at udslette sig selv. I stedet foreslår Kelvin Lindemann en løsning baseret på Kul- og Stålunionen og det senere EF, et handelsfællesskab, der gjorde de bitre fjender Tyskland og Frankrig så afhængige af hinanden, at det i løbet af kun få årtier blev svært at forestille sig, at de skulle gå i krig med hinanden igen.