Det er sandelig et noget afvigende portræt, Kelvin Lindemann giver af Odysseus, når man tænker på, hvordan denne langthensejlende helt ellers plejer at blive behandlet i litteraturen – fra Homer til Johnson. Her er han stor og småtyk, rødhåret og pralende, tilsyneladende buldrende, men snu og uden finere fornemmelser for ærlighed og den slags snak. Samtidig er der noget komisk over ham – jo, det er en Odysseus, man ikke så snart glemmer, Lindemann her har fået skabt.Modspi...

Handlingen i denne store slægtsroman er henlagt til slutningen af 1700-tallet, hvor Danmark havde nogle mindre kolonier i Asien, Afrika og Vestindien. Med besk realisme føres læseren ind bag kulisserne i de store handelshuse og regeringskontorer, hvor idealismen og import af slaver til Dansk Vestindien hjerteligt rækker hinanden hånden. Gyldne kæder kan både læses alene og som en spændende fortsættelse af Huset med det grønne træ.„Lysttonede tidsbilleder og skæbne...

Kelvin Lindemann vandt i 1942 Hasselbalchs forlags jubilæumskonkurrence med Huset med det grønne Træ. Roman om de danske Tropekolonier. Bogen blev en international succes og blev oversat til en halv snes sprog. Fortsættelsen, Gyldne Kæder fra 1948, opnåede nordisk udbredelse. De to historiske romaner bringer livfulde billeder fra vort 1700-tals sidste, florissante periode, hvor danske købmandsslægter drev handel på Ostindien og Vestafrika. Nederlag og død giver d...

Uddrag fra den store historiske roman »Huset med det grønne træ«, hvori Lindemann giver et billede af livet i de danske tropekolonier i sidste halvdel af 1700-tallet set på baggrund af en københavnsk købmandsfamilie.De danske tropekolonier indskrænkede sig ikke – som mange tror i dag – til de vestindiske øer og Afrikas guldkyst. Vi havde også kolonier i Indien: Trankebar, Calicut, College, Carical, Balasore, Serampore og Trinkonomale på Ceylon. Desuden var de nicobariske øer nord f...

I Lykkens Tempel omtales danske Politikere og kgl. Embedsmænd fra Politi-Etaten sommetider respektløst i det Haab, at den barokke Modsætning mellem Personer og Begivenheder i Lykkens Tempel og de virkelige Forhold – Politi-Etatens udadlelige Vandel og vore Politikeres etiske Holdning – kan aflokke i hvert Fald den velvillige Læser et Smil i en vanskelig Tid, og maaske – i Kraft af det hjertelige Lune, der gennemtrænger Bogen – yderligere kan befæste Tilliden til vor Øvrig...

Om en tidligere roman af Kelvin Lindemann skrev Tom Kristensen, at der lå et uhyre arbejde bag den, uden at det var gået ud over forfatterens muntre stil: Lindemann var "en vittig hund".Bag Den firkantede bowlerhat ligger indgående studier. Bogens spændende scener med overraskende detaljer får dybde af en ofte absurd fantasi, der sætter menneskelig dumhed og forfængelighed i skarpt perspektiv.Men selv om bogens tema er alvorligt nok: Vor tids mange former for hykle...

Beretning fra besættelsestidens København om modstandsmanden Rotten, der blev stikker for tyskerne.

Kelvin Lindemann er født 1911. Har skrevet både romaner, noveller og essays. Bedst kendt er de to store slægtsskildringer Huset med det grønne træ (1942) og Gyldne kæder (1948). En aften i kolera-året udkom første gang i 1953 under pseudonymet Alexis Hareng, Bogen blev en stor succes og forårsagede en veritabel gættekonkurrence om hvilken kendt dansk forfatter eller forfatterinde der gemte sig bag det sælsomt klingende navn.Den 17. juli 1853, midt under d...

Ungdomsromanen Vi skal nok blive berømte blev tildelt H.C. Andersen Mindemedaljen i 1933.

Alt levende lyser fra 1938 er Kelvin Lindemanns tredje roman.

Kortromanen Vort eneste værn blev udsendt julen 1962 af Christtreus Bogtrykkeri i 300 eksemplarer, der ikke kom i handelen.

I Brev til en ung mand skriver Kelvin Lindemann om sin manglende tro på pacifismen som en farbar vej i en verden, der har nok atomvåben til at udslette sig selv. I stedet foreslår Kelvin Lindemann en løsning baseret på Kul- og Stålunionen og det senere EF, et handelsfællesskab, der gjorde de bitre fjender Tyskland og Frankrig så afhængige af hinanden, at det i løbet af kun få årtier blev svært at forestille sig, at de skulle gå i krig med hinanden igen.