"Hvad de to mænd drøftede i indgående samtaler, mens de ansporede hinanden i fælles begejstring, omsatte Lehmann øjeblikkeligt i faste planer om, hvordan kunsten skulle blive kristen, dansk – nej nordisk – løftende og frigørende for folkelivet – kort sagt, hvordan den skulle tjene alt det, Lehmann selv levede og kæmpede for. Planerne skulle gennemføres af Constantin Hansen ved udsmykningen af Universitetet, det store værk, som de begge håbede og ventede skulle blive Constantin Hansens livs...