Immanuel Kant var, som alle gode filosoffer, optaget af det, vi kan vide sikker besked med, og det, vi må affinde os med en relativ viden om. Hans ”kritik af den rene fornuft” resulterede således i en skarp skelnen mellem ”tingene i sig selv”, som strengt taget ligger uden for vores erkendelses formåen, og ”tingene for os”, dvs. som de foreligger via sanserne og forstandens kategorier. Det betyder ikke, at vi overalt er henvist til usikker viden, men at vi gør os vore betingelser for erken...

"På en hollandsk gæstgivers skilt var malet en kirkegård, og derover: ’Den evige fred’.Mon denne spottende overskrift stiklede til menneskene i det hele taget? – mon i særdeleshed til staternes overhoveder, som aldrig kan blive mætte af krigen? – eller mon alene til de filosoffer, disse visdommens venner, som drømmer hin søde drøm?Ja, disse spørgsmål vil jeg lade stå hen."Immanuel Kants overvejelser om krig og fred, magthavernes motiver og filosoffernes synspunkter er...

Immanuel Kants (1724-1804) moralfilosofiske hovedværk Kritik af den praktiske fornuft (1788) udgør sammen med Kritik der reinen Vernunft (1781) og Kritik der Urteilskraft (1790) de tre store søjler i Kants filosofiske arbejde, som er skelsættende i den europæiske tænknings historie. I den praktiske filosofi fokuseres der på mennesket som et frit handlende væsen, der selv er lovgivende for sit etiske liv.I Kritik af den praktiske fornuft videreudv...