”Ved at forfølge forskellige spor nåede jeg til en til vished grænsende formodning om, at der i et nærliggende nonnekloster hos barbariske nonner befandt sig en Plautus, der vist nok havde forvildet sig derhen fra et eller andet nedlagt benediktinerkloster som arv eller pant. En Plautus! Tænk dig, min højvelbårne velynder, hvad det ville sige dengang, hvor der kun fandtes ganske få fragmenter af den store romerske komediedigter, fragmenter, som pirrede nysgerrigheden i en utålelig grad!”