Den engelske forfatter Aldous Huxley havde, om nogen, en fod i hver lejr, når det gjaldt splittelsen mellem humanismen og naturvidenskaben. Som efterkommer i en slægt af videnskabsmænd havde han en dyb interesse i videnskabens metoder og resultater. Og som litterat og kritiker gennem mere end 40 år kunne han give konkrete eksempler på litteraturens funktion og opgave.I sin sidste bog "Litteratur og videnskab", der udkom kort før hans død i 1963, viser han, hvordan de to åndsformer ...

"Det er afgjort ikke fashionabelt i disse tider at tale om standpunkter, endsige at have dem. I stedet skal man have fornemmelser for ‘det nære’ … At have en fornemmelse af misforholdet mellem det, der er, og det, der bør eller kunne være, forekommer dem latterligt."Dette synspunkt gør Elsa Gress op med i "Elysisk aften – at være kætter", og som hun også bemærker, er det ikke bare forbigående tendens, at man ikke må udtale sig kritisk eller i store vendinger. Det har altid været il...

"Jeg vil gerne fejre det musiske og vise, at det er afgørende, ikke bare for den enkeltes glæde og livsudbytte, men for slægtens overlevelse overhovedet."Og vist koster det noget, tilføjer Elsa Gress, for selvom vi alle får anlæg for det musiske forærende i vores gener, så er det noget, der skal dyrkes og værnes om, ligesom alt, der har værdi her i verden. Det er det, Elsa Gress formår at gøre med denne samling af elegante essays.

"Moderne kunst er alt for ofte et spørgsmål om at tælle på fingre og tæer og stave sig frem til yderst elementære budskaber, hvor den ikke er ren formalisme. Det er ikke større enkelhed, umiddelbarhed og forståelighed, vi savner i kunsten i dag, men mere komplicerethed, flere forudsætninger, både hos kunstnere og kunstmodtagere, mindre ‘individualisme‘ og mere personlighed.Det er et af denne bogs hovedmotiver. Men hvis læseren får det indtryk, at den er rettet mod megen moderne kun...

"Compañia" er tredje og sidste del af Elsa Gress‘ erindringer om sit begivenhedsrige liv. Bøgerne tegner et billede af en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de kulturelle miljøer, hun begik sig i. I "Compañia" husker Elsa Gress tilbage på 1950‘erne, som hun til dels tilbragte USA, og hvordan hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte "Decentret" i Glumsø på Sjælland ...

"Når jeg har valgt at betitle denne bog "Det uopdagede køn", er det dels for at antyde kønnets mange uopdagede ressourcer og muligheder, dels for at angive, at jeg helst vil begynde, hvor den hidtidige drøftelse af sagerne er hørt op… Om der er brug for flere kvindeord om situationen? Vistså."Sådan indleder Elsa Gress sin samling af essays om de mange problemer, der florerede i forhold til kvindens position i samfundet i 1960‘erne. Var abort virkelig noget, man som samfund kunne ba...

"Af hoved er hun videnskabsmand, men af sind er hun kunstner, og det er en rig sammensætning. Hendes arrigskab har flere hestekræfter end nogen anden dansk skribents, og det er en glimrende drivkraft. Hun finder sig ikke i noget… Hun kan den kunst som er definitionen på al kunst: at lægge hovedvægten på det væsentlige og være ligeglad med det ligegyldige."Sådan beskrev Poul Henningsen Elsa Gress som debattør og som menneske. "Det professionelle menneske" er en samling af essays del...

De epistler og essays, der gemmer sig i "Blykuglen", er skrevet på ‘De-centret‘ i Marienborg, en slags kunstnerkollektiv, som Elsa Gress skabte sammen med sin mand, den amerikanske kunstner Clifford Wright. Elsa Gress udbreder sig vidt og bredt om alskens emner lige fra psykoanalyse til nazisme, Ulysses til PH og Asger Jorn, alt sammen med den karakteristiske knivskarpe pen og kontroversielle holdninger.

"Fugle og frøer: Afsnit og epistler" tilhører rækken af Elsa Gress’ debatskabende bøger om samfund, kunst og køn. Elsa Gress fremhævede rejsen til og i det fremmede som stedet, hvor middelmådighed og selvtilstrækkelighed viger til fordel for nysgerrighed og åbenhed. I denne essaysamling beskriver hun, hvorfor netop rejsen og mødet med andre er så nødvendig for udviklingen af ens personlighed.

"Fælles for dem skulle imidlertid gerne være, hvad man kunne kalde den kritiske idealisme: troen på det negatives ret side om side med det positive og forvisningen om, at respekt for de ‘upraktiske‘ ideer og studier er en nødvendig forudsætning for al kultur i højere forstand."Sådan beskriver Elsa Gress essaysne i "Strejftog", som hurtigt blev fulgt op af en lang række romaner og essaysamlinger, der har fastslået hende som en skelsættende kommentator inden for alt fra litteratur, s...

Triumferende rejser Simurghen sig af menneskelivets aske som en fugl Føniks, der symboliserer det overmenneskelige evige fællesskab, som omfavner alle. Maleren Hugh og hans kone Judith bliver håbløst afhængige af troen på dette væsen, mens de prøver at overleve i en tilværelse, hvor venskaber går itu, og døden har frit spil. Alt, hvad verden kaster efter ægteparret, kan til nøds udholdes med Simurghens vished om, at livet fortsætter, selv efter det er rindet ud.

"På den skitserede baggrund kan det måske tage sig verdensfjernt, ja, letfærdigt, ud at udgive shop talk om sprog, kunst og samfund og andet sligt. Men det skulle fremgå, at det netop er prioriteringen og overlevelsen, der kredses om i disse stykker."I denne samling af essays og epistler efterlyser Elsa Gress engagement fra danskerne, idet hun stiller skarpt på evigtgyldige temaer som kunst, sex, hykleri, kønskamp og demokrati.