En sen septembernat bliver et nøgent, hovedløst lig af en mand fundet i Stockholms frihavn. Et lig, der er omhyggeligt arrangeret og placeret, så alle kan se det. Den døde er blevet drænet for blod, og dødsårsagen er nærmest umulig at fastslå.Kriminalkommissær Maggan Kipowski og hendes kæreste, journalisten Vera Bonde, efterforsker den makabre sag fra hver sin vinkel. Maggan må holde kortene tæt ind til kroppen, mens Vera hele tiden presser på for nye oplysninger. Efterhånden som de...

"Det er afgjort ikke fashionabelt i disse tider at tale om standpunkter, endsige at have dem. I stedet skal man have fornemmelser for ‘det nære’ … At have en fornemmelse af misforholdet mellem det, der er, og det, der bør eller kunne være, forekommer dem latterligt."Dette synspunkt gør Elsa Gress op med i "Elysisk aften – at være kætter", og som hun også bemærker, er det ikke bare forbigående tendens, at man ikke må udtale sig kritisk eller i store vendinger. Det har altid været il...

"Mine mange hjem" er Elsa Gress’ hovedværk; en samling af hendes bedste essays og erindringer. Sammen med de følgende bind, "Fuglefri og fremmed" og "Compañia", tegner den en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de miljøer, hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte i deres "decentre" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn. "Mine mange hjem" er centreret omkring for...

"Moderne kunst er alt for ofte et spørgsmål om at tælle på fingre og tæer og stave sig frem til yderst elementære budskaber, hvor den ikke er ren formalisme. Det er ikke større enkelhed, umiddelbarhed og forståelighed, vi savner i kunsten i dag, men mere komplicerethed, flere forudsætninger, både hos kunstnere og kunstmodtagere, mindre ‘individualisme‘ og mere personlighed.Det er et af denne bogs hovedmotiver. Men hvis læseren får det indtryk, at den er rettet mod megen moderne kun...

"Compañia" er tredje og sidste del af Elsa Gress‘ erindringer om sit begivenhedsrige liv. Bøgerne tegner et billede af en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de kulturelle miljøer, hun begik sig i. I "Compañia" husker Elsa Gress tilbage på 1950‘erne, som hun til dels tilbragte USA, og hvordan hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte "Decentret" i Glumsø på Sjælland ...

Bør anmeldere skydes? Er der tale om masseunderholdning eller religionserstatning? Det er blot et par af de spørgsmål, Elsa Gress stiller sig selv og sin læser i essaysamlingen "Nye strejftog". Med sin enorme erfaring som forfatter, kritiker, kulturformidler og menneske i det hele taget udfolder Elsa Gress sig bredt og dybsindigt om det litterære klima, massekulturen, kritikerens rolle og myndighedernes adfærd.

"Af hoved er hun videnskabsmand, men af sind er hun kunstner, og det er en rig sammensætning. Hendes arrigskab har flere hestekræfter end nogen anden dansk skribents, og det er en glimrende drivkraft. Hun finder sig ikke i noget… Hun kan den kunst som er definitionen på al kunst: at lægge hovedvægten på det væsentlige og være ligeglad med det ligegyldige."Sådan beskrev Poul Henningsen Elsa Gress som debattør og som menneske. "Det professionelle menneske" er en samling af essays del...

"Jeg vil gerne fejre det musiske og vise, at det er afgørende, ikke bare for den enkeltes glæde og livsudbytte, men for slægtens overlevelse overhovedet."Og vist koster det noget, tilføjer Elsa Gress, for selvom vi alle får anlæg for det musiske forærende i vores gener, så er det noget, der skal dyrkes og værnes om, ligesom alt, der har værdi her i verden. Det er det, Elsa Gress formår at gøre med denne samling af elegante essays.

Elsa Gress‘ essaysamling "Om kløfter" handler ikke bare om kløfterne mellem individer og temperamenter og filosofier. Den handler om kløfter mellem den gamle og den nye verden, Europa og Amerika, generationskløfter, kulturkløfter, kløfter mellem fortid og nutid, mellem den reaktionære og radikale tænkemåde.

"Jorden er ingen stjerne" er ikke blot en kærlighedshistorie mellem en ung dansk studine og hendes amerikanske litteraturprofessor; det er også en nøje skildring af det intellektuelle miljø under den kolde krig i USA, og hvordan samfundets normer kan blive til lænker, når man pludselig opdager, at det ikke har plads til ens egen lykke.Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. ...

"Apropos virkeligheden" er tilegnet læseren, der "ikke modstandsløst vil lade sig køre ned af tidens vingede stridsvogn, men mener at bogsiden stadig kan inspirere og udfordre, og så i den kehraus af acceleration, instant history og pseudobegivenheder, der i dag er en større den end nogensinde, men dog kun en del af – virkeligheden.""Apropos virkeligheden" er en samling af essays og epistler om så forskellige emner som individualisme, Gud, fremtiden, Hermann Hesse og Asta Nielsen.

"På den skitserede baggrund kan det måske tage sig verdensfjernt, ja, letfærdigt, ud at udgive shop talk om sprog, kunst og samfund og andet sligt. Men det skulle fremgå, at det netop er prioriteringen og overlevelsen, der kredses om i disse stykker."I denne samling af essays og epistler efterlyser Elsa Gress engagement fra danskerne, idet hun stiller skarpt på evigtgyldige temaer som kunst, sex, hykleri, kønskamp og demokrati.