”Man kan stryge huset med hårene, eller man kan lade det stå til. Lade alting vokse, lade det gro. På et tidspunkt vil en anden form for liv tage over. Det vil ikke længere være en fordel at være menneske.”Åen løber gennem landsbyen, og ved dens bred ligger præstegården. Præsten er ofte rejst væk, og fruen er alene hjemme i huset, som er mere herre over hende, end hun er over det. Hun føler sig draget mod åen, søger ned til den kolde strøm mellem stenene, bag skræpper, brændenælder ...

”Man kan stryge huset med hårene, eller man kan lade det stå til. Lade alting vokse, lade det gro. På et tidspunkt vil en anden form for liv tage over. Det vil ikke længere være en fordel at være menneske.”Åen løber gennem landsbyen, og ved dens bred ligger præstegården. Præsten er ofte rejst væk, og fruen er alene hjemme i huset, som er mere herre over hende, end hun er over det. Hun føler sig draget mod åen, søger ned til den kolde strøm mellem stenene, bag skræpper, brændenælder ...

”Øjnenes forførelse. Den mest umiddelbare, den reneste. Den er ordløs, det er ene og alene blikkene, der vikles ind i en slags duel, et umiddelbart favntag, uden andres vidende og andres diskurs: en ubevægelig og tavs orgasmes diskrete charme.”Forførelse (1979) er Jean Baudrillards berømte og i sig selv forførende analyse af et både klassisk, moderne og postmoderne tema. Fokus er ikke så meget på begærets, åbenhedens og intimitetens forførelse, men på de utallige lag af sk...

Mimosa står oprejst i hysteriet. Hun bevæger sig et sted mellem white trash og borgerskabet, mellem det fjendtlige og det hengivne, hun er møgungen og den pubertære, den lille kone og dyret, der søger at udbrede sin art og sine gener, hun er en menneskelig krop i vild og ekspansiv udvikling mod noget andet.

BØGETID er en samling vilde og uforudsigelige digte om mennesket som natur. Det giver plads til stemmer, der taler fra mange tider og mange steder, et mosefund med lipgloss og pollen i mundvigen, en kvindeskikkelse fra nordisk mytologi eller en mor i en moderne boligblok. I Nanna Storr-Hansens digte er mosen og internettet, en nyfødt bon og et bøgeblad, menneskekroppen og samfundet en del af samme kredsløb, men også af samme økonomiske system, hvor alt, der betyder noget, bliver kaldt arbe...