”’Det er jo netop det sørgelige med dig!’ afbrød jeg ham håndligt leende. ’Du forstår ikke, hvad det vil sige at koncentrere sig. Du med dine tusind nusserier, naturligvis, du snapper hist og her et par skilling, men hvor bliver det store værk af, det tilfredsstillende? Nej, jeg vil hellere sulte og fryse, og så til gengæld skabe noget, jeg kan være stolt af – vise rakket, hvad jeg duer til, jeg, doktor Kempff. Det kan jeg en mand og en lærd. Og bagefter, når det lykkes, bringer det på én ...