Denne bog er en letlæst sammenfatning – i interviewform – af hovedtankerne i Ulrich Becks forfatterskab, som de har udviklet sig fra og med bogen Risikosamfundet og frem til i dag. Bogen rummer desuden vigtige præciseringer af en række af de mest centrale begreber og analyser i Becks samtidsdiagnose, fx den misforståelse, at individualisering i Becks forstand slet og ret skulle være ensbetydende med øget individuel frihed.For nye læsere kan bogen fungere som en god, samlet...

En avistegning i en national debat skaber international opstand og fører til krav om offentlig retsforfølgelse og boykot mod private virksomheder. Indenrigspolitiske markeringer og diplomatisk skyggeboksning smelter sammen med økonomiske interesser og etniske og religiøse følelser i et tåget magtspil af global indenrigspolitik.Globaliseringen opløser centrale modsætninger mellem det nationale og det internationale og mellem det offentlige og det private. De fundamentale spilleregle...

Den tyske samfundsteoretiker, filosof og politisk intellektuelle Jürgen Habermas (f. 1929) er kendt for sit stærke engagement i spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed. Siden begyndelsen af 1990’erne, hvor han udsendte hovedværket Faktizität und Geltung, er det i stigende grad hans idéer om demokrati og ret, der har været i fokus og skabt debat. Han udfoldede her en teori om demokrati, ret og politik ud fra principper om gensidig anerkendelse i samtale.

Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas diskuterer i denne bog de etiske spørgsmål, der opstår i kølvandet på udviklingen af genteknologi og kendskabet til menneskets arveanlæg, hvor det er blevet muligt ikke blot at fravælge uønskede gener, fx i forbindelse med arvelige sygdomme, men også at fremme særligt ønskværdige træk.Habermas giver ikke noget kategorisk svar på de spørgsmål, denne nye udvikling rejser. Hans konklusion på, om man bør tillade at forbedre arvemassens samm...

I 1964 efterfulgte Jürgen Habermas (f. 1929) Max Horkheimer som professor i filosofi og sociologi ved Goethe-universitetet i Frankfurt og som leder af den kritiske teoris berømte Institut for Socialforskning. Hans tiltrædelsesforelæsning – ”Erkendelse og interesse” – tog tråden op fra Frankfurterskolens første generation og satte en ny standard for videnskabsteori, der også gav plads til forskning med en frigørende erkendelsesinteresse. Dét og hans stadige virke for en rationel, herredømme...