Gustav Zeuthen husker tydeligt den smukke frøken Ester Berkow, selvom det er fire år, siden de så hinanden sidst. Det lader dog ikke til, at han har gjort et særligt stort indtryk på hende, da de mødes i ridehallen omgivet af andre herrer til hest, som alle synes at være berørt af den smukke unge kvinde på den ene eller den anden måde. Da Zeuthen forlader den stolte unge dame, er han lige så betaget af hendes skønhed, som han er frustreret over hendes arrogance.Karl Gjellerup (1857...