"Hver gang jeg kommer på en skole, er jeg lige ved at blive slået ud og må tage mig sammen for at komme over gårdspladsen og ind i selve skolen. Jeg ved godt hvad det er, som melder sig, men jeg har lidt svært ved at forklare det. I hvert fald har det noget at gøre med min egen skolegang som barn. Ulysten til at gå derhen og glæden over at nu var man færdig."Kunstner og forfatter Herman Stilling deler ud af erindringer fra et langt og spændende liv krydret med en masse finurlige st...

"Hver gang jeg kommer på en skole, er jeg lige ved at blive slået ud og må tage mig sammen for at komme over gårdspladsen og ind i selve skolen. Jeg ved godt hvad det er, som melder sig, men jeg har lidt svært ved at forklare det. I hvert fald har det noget at gøre med min egen skolegang som barn. Ulysten til at gå derhen og glæden over at nu var man færdig."Kunstner og forfatter Herman Stilling deler ud af erindringer fra et langt og spændende liv krydret med en masse finurlige st...

”Kære læser, mine damer og herrer, tro mig eller lad være: Foran mig stod der en nisse, som var 75 cm høj!At det var en nisse var ikke til at tage fejl af, for han havde det for nisser så typiske: et noget barnligt ansigt samt et stort, pænt, gråt skæg, som gik fra den ene øre, ned om kæbepartiet og op til det andet øre. Han var som de fleste nisser klædt i gråt; det eneste, som var rødt, var en strikket hue.”Herman Stilling deler ud af nogle af sine bedste julehistorier. V...

"Der var mange årsager til at jeg søgte ind på Kunstakademiet. En af de væsentligste var, at jeg måtte bevise for andre, men mest for mig selv, at jeg var god nok som maler til at blive optaget. En anden vigtig grund var, at mine forældre skulle se, at det nu var alvor. Ikke sådan at forstå, at de havde bedt mig søge optagelse på Akademiet. Det ville heller ikke have hjulpet stort."Kunstner og forfatter Herman Stilling deler ud af sine ungdomsminder i erindringsbogen "En ung mand v...

"Der var mange årsager til at jeg søgte ind på Kunstakademiet. En af de væsentligste var, at jeg måtte bevise for andre, men mest for mig selv, at jeg var god nok som maler til at blive optaget. En anden vigtig grund var, at mine forældre skulle se, at det nu var alvor. Ikke sådan at forstå, at de havde bedt mig søge optagelse på Akademiet. Det ville heller ikke have hjulpet stort."Kunstner og forfatter Herman Stilling deler ud af sine ungdomsminder i erindringsbogen "En ung mand v...

”Jeg hedder Ole. Jeg er ni år og har kun gået i skole i to år. Jeg er lidt ordblind. Det er der så mange der er. En af dem, som jeg kender godt, hedder Herman.En dag sagde Herman til mig:’Skal vi ikke skrive en lille bog om, hvordan det er at være ordblind i dag?’Først fortalte han om, hvordan det var i hans tid. Så fortalte jeg ham om, hvad der havde været svært for mig.Til sidst fandt vi ud af, at det alligevel er bedre at være ordblind i dag end dengang, ...

”Der sad en lille dukke helt alene i en krog og var så ked af det. Hun var lige ved at græde, alligevel gjorde hun det ikke, men der var ikke langt igen.Men nu må jeg vel hellere fortælle dig, hvorfor dukken, som hed Birthe, var så helt alene og så ked af det, som hun var. Den lille pige, som ejede dukken, var samme morgen begyndt sin allerførste skoledag.”Dukken Birthe Pedersen har aldrig været uden sin ejer, Elisabeth, før. Da hun for første gang skal være hjemme en hel d...

"En dag begynder man at fortælle de samme historier til sine børn, som ens egen far fortalte. Man får lidt efter lidt de samme vaner, skælder ud på samme måde, tror ligesom han, at man synger og danser bedre end de fleste – og at alle kvinder løber efter en.Jo mere jeg kommer til at ligne min far, desto gladere bliver jeg for ham."Kunstner og forfatter Herman Stilling reflekterer over sin barndom i erindringsbogen "En dreng ved navn Herman". Han fortæller om sit komplicered...

"En dag begynder man at fortælle de samme historier til sine børn, som ens egen far fortalte. Man får lidt efter lidt de samme vaner, skælder ud på samme måde, tror ligesom han, at man synger og danser bedre end de fleste – og at alle kvinder løber efter en.Jo mere jeg kommer til at ligne min far, desto gladere bliver jeg for ham."Kunstner og forfatter Herman Stilling reflekterer over sin barndom i erindringsbogen "En dreng ved navn Herman". Han fortæller om sit komplicered...

"Måske kommer al den surhed inde fra, fordi man ikke slår til, måske er det bare noget, man selv er, for de fleste man møder siger, hvor går det godt med dig og hvor er du flittig. Man ærgrer sig over det, der bliver sagt med at være flittig, fordi man synes, at man ikke gør nok ved det. Et øjeblik tænker man på at flytte hjemmefra til en lille lejlighed, hvor man kun har det nødvendige, seng, bord og stol og så det, man skal bruge for at arbejde. Engang imellem kunne man så besøge sin fam...

”Da Krudt begyndte i skolen, var han ikke særlig stor af sig, men han var ikke den mindste. Men da han havde gået i skole et par år, blev han det lidt efter lidt, for de andre i klassen begyndte at vokse til, og en dag var han den mindste af klassens 18 børn.Man opdagede det en dag, da hele klassen skulle fotograferes på et billede, hvor alle skulle være med. For der var et par stykker af de større børn, som syntes, at det kunne være morsomt, om de stillede op efter størrelse. Det ...

To sprællemænd har længe boet hos en dreng på Nørrebro, hvor de har sprællet lystigt på kommando for drengen og hans venner. En dag har de to venner fået nok af at sprælle for andre og beslutter sig for at tage på ferie til Italien og sprælle lidt for sig selv. Vejen derned bliver lang og spændende, og de to papfigurer møder nogle forunderlige personer på deres eventyr.Bogen er oprindeligt udgivet i 1978.Herman Stilling (1925-1996) var en dansk maler, grafiker og forfatter....