"De sovende" er et af digtene fra den første udgave af Walt Whitmans digtsamling, "Leaves of Grass" fra 1855. Digtet er skrevet i en fri from, hvor lister og anekdoter er løst arrangerede i en ikke-hierarkisk forløb. Fortælleren bringer os fra første strofe ind i en fælles, søvnens verden. Dette bringer forståelse mellem gamle og unge, pionerer og indfødte amerikanere, slaver og herrer. Dette potentiale for sympati flyder gennem digtet,, der på en tilgængelig vis når mytiske dybder. Walt W...

"Kun rødder og blade er disse digte, dufte, båret til mænd og kvinder fra de vilde skove og søer". Sådan indledes denne samling af Walt Whitmans mest kendte digte fra 1855 til 1871. Med humor og visdom skriver Whitman om skønhed, den demokratiske ånd i USA, voldsomme følelser og menneskets forhold til naturen. Digtene er frie vers, som har det talte sprogs musikalitet, og de forener den amerikanske romantik samt tidlig modernisme i et tilgængeligt sprog. "Sangen om mig selv", som også find...

Sangen om mig selv er Walt Whitmans mest kendte og roste digt. Jeg-fortælleren er en iagttager, der liggende i græsset kommenterer mennesker, naturen, universet og religion. Græsset er både en kærlig ramme om narrativet og et håbefuldt billede på demokratiet. Whitman skrev på en revolutionerende måde om små og store spørgsmål, og fra et karakteristisk amerikansk synspunkt. I dette værk drages læseren af en tilgængelighed og optimisme, der som den sommerdag, hvor digtet begynder, tegner et ...

Walt Whitmans hovedværk "Leaves of Grass" udkom første gang i 1855. Da bestod det af tolv digte, men Whitman blev ved at ombryde og revidere digtene samt tilføje nye, så værket ved hans død i 1892 bestod af en cyklus på 389 tekster, som dog stadig havde samme rygrad som den oprindelige udgave."Til græsset ved søens bred er jeg flygtet" indeholder et udvalg af digtene fra "Leaves of Grass" oversat til dansk af Emma Cortes.Walt Whitman (1819-1892) hører til dato til blandt de ...

Sangen om mig selv er Walt Whitmans mest kendte og roste digt. Jeg-fortælleren er en iagttager, der liggende i græsset kommenterer mennesker, naturen, universet og religion. Græsset er både en kærlig ramme om narrativet og et håbefuldt billede på demokratiet. Whitman skrev på en revolutionerende måde om små og store spørgsmål, og fra et karakteristisk amerikansk synspunkt. I dette værk drages læseren af en tilgængelighed og optimisme, der som den sommerdag, hvor digtet begynder, tegner et ...