Hvor mange danskere har fysisk krævende arbejde? Tænk på et tal, før du læser svaret:39 procent. Flere end de fleste gætter på. Tallet omfatter ikke kun håndværkere og slagteriarbejdere, men også for eksempel dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn utallige gange på en arbejdsdag.Meningsdannere antager, at vi lever i et »videnssamfund«, hvor kinesere og polakker tager sig af alt det, der støjer og sviner. Dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen, er forsvundet und...

Med helt ny statistik, underholdende cases, et samfundsvidenskabeligt fundament og stærke holdninger bidrager Bjørn Brandenborg og Lars Olsen til debatten om forskellene mellem by og land.De to forfattere skriver fra hver deres aldersgruppe – hhv. 69 og 32 år – og fra hver deres geografiske perspektiv – Lars Olsen er født og opvokset i København og bor nu i Holbæk, og Bjørn Brandenborg er født og bor i Svendborg – men mødes i en enighed om, at vilkårene for at bo uden for de store ...

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig se...

Flere skal nå længere i uddannelsessystemet. Siden 2006 har der været bred politisk enighed om to vidtgående mål – at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 procent en videregående uddannelse.Alligevel har tallene ikke for alvor rykket sig. En af de vigtigste årsager er manglende nytænkning omkring uddannelsens kerne: Undervisningen.I det seneste årti er uddannelserne blevet mere snævert boglige og akademiske. Succes i folkeskolen handler udelukkende om ...

Den sociale polarisering præger vigtige områder i det danske samfund: skolen, boligkvartererne og forholdet mellem os som mennesker. Lars Olsen bor selv på Nørrebro, hvor polariseringen er tydelig, og han fortæller her om, hvordan vi er ved at få en ghettokultur i Danmark, som ikke udelukkende er karakteriseret ved fattigdom og kriminalitet, men ved at vi alle søger sammen med mennesker, der ligner os selv.Lars Olsen har udgivet en m...

Det knager i samfundets fuger og bånd,lad falde, hvad ikke kan stå!Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,før i løgn og af sult vi forgå,en bygning vi rejser til skærm i vor nød,til arbejdet, liv eller død!U.P. Overbys 'Socialisternes March' fra 1871 afsluttede ofte møderne i Socialdemokratiets spæde start, da man ikke længere satsede på dramatiske konfrontationer som slaget på Fælleden, men på tålmodigt at konstruere den skærmende bygning i form...

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt ...

Det kommende årti ændrer seniorårene for en stor del af danskerne sig langt mere dramatisk, end vi ofte gør os klart. I 2012 var 41 procent af FOA’s menige medlemmer på efterløn som 61-årige og blandt de 64-årige var hele 73 procent på efterløn. For deres kolleger, der i dag er i 40’erne, bliver virkeligheden dramatisk anderledes. De må fortsætte på arbejdsmarkedet, indtil de kan få folkepension – og med en stigende pensionsalder kommer den først, når de er 68, 69 eller 70 år. Vi taler alt...

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt ...

Den nye ulighed er en veldokumenteret debatbog om velfærdsstatens udfordringer og fremtid. Lars Olsen sætter i sin nye bog fokus på uddannelsessystemets krise og på den fremtidige ulighed, der her etableres. For hvad sker der med samfundets sammenhængskraft, hvis vi allerede i skolen taber den svageste sjettedel af en årgang?

Med helt ny statistik, underholdende cases, et samfundsvidenskabeligt fundament og stærke holdninger bidrager Bjørn Brandenborg og Lars Olsen til debatten om forskellene mellem by og land.De to forfattere skriver fra hver deres aldersgruppe – hhv. 69 og 32 år – og fra hver deres geografiske perspektiv – Lars Olsen er født og opvokset i København og bor nu i Holbæk, og Bjørn Brandenborg er født og bor i Svendborg – men mødes i en enighed om, at vilkårene for at bo uden for de store ...

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig se...