”Som 8-årig kom jeg på børnehjem, og her oplevede jeg at det var farligt at være alene med en voksen, for så kunne de straffe mig, uden at andre så det. Og det var farligt at vise sig sårbar, ligesom turen fra skolen og til børnehjemmet kunne indebære farer. Her brugte jeg den strategi altid at slå først, og den strategi fraveg jeg aldrig.”En række mennesker, der var anbragt uden for hjemmet som børn, fortæller om de mange strategier, de måtte udvikle for at klare sig i de barske m...

”Inspektørerne mener, at de har meget skarpe øjne, men kun den, der har levet igennem nogen tid på institutionen, kan se, hvad der virkelig foregår.”Det var den konstante problemstilling for de inspektører, der uanmeldt kom på besøg på de danske børnehjem for at kontrollere forholdene for børnene. Oskar Plougmand, der selv i en lang årrække var inspektør på de danske børnehjem, beskriver inspektørens vigtige opgave, de ting, han så, og ikke mindst de ting, han ikke så, fordi de ans...

”Det vi laver og forsøger at få op at stå på Pallisbjerg er på nogle områder enestående inden for dansk børneforsorg, og på andre områder nok forholdsvist traditionelt.På Pallisbjerg prøver vi bl.a. at gennemføre noget af det, som jeg har fundet var bedst ved nogle andre institutioner, og noget af det som jeg m.fl. tror på er det rigtige, men som jeg i mange tilfælde og af mange grunde ikke kunne få andre institutioner til at prøve.”I sin bog fra 1979 fortæller tidligere in...

”Jeg orker ikke at skrive, for jeg har mange gøremål, jeg ikke vil tage tid fra. Og vigtigst er, at jeg er pessimistisk i forhold til at ret mange af nutidens eller den kommende tids ledere skulle være interesseret i 70-80-90r ledernes oplevelser/overvejelser.Med til at grundlægge den pessimisme er absolut de konstante sager om magtmisbrug i institutioner og opholdssteder og ikke mindst lederes konstante forsvar heraf. Jeg har meget mere lyst til at bombe anbringelsessystemet.”...

”Mange forstandere blev små konger i sognet, dels fordi de kunne lide at være med, hvor det foregik og dels fordi egnens folk altid havde set op til forstanderen. Symbolerne, der støttede hans image, var herregården eller borgen, han boede på, hans ofte store veltalenhed, hans vane med at træffe beslutninger, den relative høje og faste løn, og de mange arbejdspladser han rådede over.”Tidligere inspektør i Børneforsorgen Oskar Plougmand fortæller om forstanderfamiliens rolle på de d...

”Min mand havde en plejemor, som havde taget sig af ham, mens han var på forskellige institutioner; hun fulgte ham og talte hans sag, når det var nødvendigt og muligt; han var nemlig anbragt på forskellige institutioner under forskellige forsorgsgrene og i alt ca. 10 år til sit 16. år.Først efter et års tid kunne plejemoren acceptere det nye forhold med mig; en accept der var vigtig, ja nok afgørende for min mand, der betragtede plejemoren som sin rigtige mor.”En række kvin...

”Arbejdsmiljølovens udvidede sundhedsbegreb fastslår, at såvel fysiske som psykiske sundhedsskader skal forebygges. Årsagsfaktorer af psykisk art skal undgås – siger loven. Men hvad siger virkeligheden? Alle mennesker er nødt til at føle, at det daglige arbejde i overvejende grad lykkes. Er det ikke tilfældet, truer en ofte årelang kædereaktion af ødelæggende kræfter.””Udbrændt” er et debatoplæg om stress og pres på pædagoger og andre omsorgspersoner i 1980’erne. Man var først for ...

”Hop, hop.’Vi var nogle piger på en halv snes år, som gik ind i salen lige under frk. M’s soveværelse og så hoppede vi alt hvad vi kunne. Det larmede, så hun ikke kunne sove. Vi morede os meget, men det fik jo nogle konsekvenser senere.”Det var hårdt at bo på børnehjem i 1960’erne, men én ting, der ofte er blevet overset i fortællingerne om denne tid, er humoren. For mange børn gjorde det en enorm forskel at kunne lave sjov med de ansatte og med hinanden og at lave grin med...

”På samme institution husker jeg, at drengene under min samtale med dem havde berettet om, hvor ondsindet deres lærer Otto afstraffede dem.Beretningerne var så stærke, at jeg ringede til min direktør Holger Horsten og sagde, at jeg ikke turde tage derfra, for jeg var bange for hvad der ville ske, når læreren fik at vide hvad drengene havde fortalt mig. Da jeg var ny i stillingen, bad jeg om råd.Direktør Horsten sagde så, at jeg kunne give Otto en time til at pakke i og fors...

”Jeg husker noget, fra da jeg var 6 år i 1947. En mand der hed noget med Wergeland. ’En flink mand’, sagde min mor, ’og nu skal I to på tur’. Og så tog manden mig i hånden, og vi gik.Sådan startede det.Jeg troede at Wergeland var en slags onkel. Han og jeg kørte så med tog op til Fredensborg, hvor jeg blev afleveret til en dame i et stort hus. Da de to voksne havde drukket kaffe mens jeg ventede i stuen ved siden af, kom damen ud og sagde, at nu skulle jeg bo her. Så tog hu...