Mimesis-definitionen på kunst blev slået fast på Planton og Aristoteles’ tid som "en efterligning af virkeligheden" og sidenhen har den europæiske metafysik udfordret og videreudviklet denne tanke i en uendelighed. Niels Egebaks essay "Anti-mimesis" fortsætter diskussionen ved at drage danske kunstnere ind i debatten og påvise, at mimesis-traditionen til stadighed udvikler sig i Danmark. Arne Haugen Sørensen, Peter Laugesen og Peter Seeberg er nogle af de kunstnere, der drages ind i Niels ...

"Mit job er vist lidet flatterende. Jeg er parasit. Jeg har snyltet på litteraturen – ja sågar på litteraturen om litteraturen – hele mit liv. Skamløst. Det vil sige: i begyndelsen var det nu i al uskyldighed og med god samvittighed. Først sent gik det op for mig, at det åbenbart var noget, jeg skulle skamme mig over: dette at jeg ikke var en såkaldt ‘skabende‘ kunstner, eller som en yngre socialdemokratisk kulturideolog ynder at formulere det: en ‘rigtig‘ forfatter."Artiklerne i N...

I "Højholts metode" analyserer Niels Egebak den danske digter Per Højholts (1928-2004) enestående forfatterskab. Der er lagt vægt på en meget tekstnær analyse, der udelader Per Højholts person, men kun ser på hans litterære bedrifter og de teknikker og virkemidler, han bruger i sine digte.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om li...

Niels Egebaks bog "Skrift, subjekt, fiktion" er en analyse af nogle af Danmarks største forfattere og digteres arbejdsmetoder. Bogen er delt op i ni kapitler:Om at tilskrive sig troens rare klenodie (om Grundtvigs "Hil dig frelser og Forsoner")Skrift, subjekt, fiktion (om Jens Smærup Sørensens "At ende som eneboer")Narcissismens skrift og skriftens narcissisme (om Henrik Bjelkes "Saturn"… især)En iscenesættelse af en iscenesættelse af en iscenesættelse… (om ...

I "Aspekter af nyere fransk litteraturkritik" præsenterer Niels Egebak fem forskellige artikler af fem forskellige forfattere – sig selv inklusiv – om 1960’erne franske litteraturkritik. Forfattere som Esbern Krause-Jensen, Michel Olsen og Nils Lykke Knudsen fortæller om blandt andet den eksistentialistisk og fænomenologisk orienterede kritik og den marxistiske litteraturkritik, mens Niels Egebaks eget bidrag beskæftiger sig med "Tel Quel" og semanalysen.Den danske litteraturforske...

Niels Egebaks essays i "Indskrifter" tager en lang række emner inden for fænomenologi og æstetik op til debat. Den filosofiske del af bogen behandler filosoffen Merleau-Ponty, Sartres humanisme, eksistentialisme samt dialektisk materialisme. Den æstetiske del fokuserer på litteratur- og kulturkritikken som fænomen, hvor blandt andre Roland Barthes og Maurice Blanchots ideer udforskes.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved...

Niels Egebaks bog "Tekst og økonomi – træk af en materialistisk tekstteori" koncentrerer sig blandt andet om bevidsthedsopfattelsen hos marxismens grundlæggere, Friedrich Engells og Karl Marx, en analyse af Leif Hjernøes romantrilogi "En tid lang" (1968), "Udtræk. Roman med bilag" (1969) og "Fra tid til anden. Tresporet roman" (1971) set ud fra blandt andre Heidegger og Derrida, samt mimesis og dissemination.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i e...

Niels Egebaks bog "Fra tegnfunktion til tekstfunktion" stiller skarpt på den franske semiologi i 1960‘erne. Bogen tager udgangspunkt i tre hovedskikkelser inden for denne semiologi, nemlig Roland Barths, A.J. Greimas og Julia Kristeva. Bogen beskæftiger sig med semiologiens udvikling fra en videnskab om tegnenes liv i samfundet til en slags tidligt stadie af en generel tekstteori.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nor...

I slutningen af 1950‘erne begyndte danskerne for alvor at få øjnene op for de nye tendenser i fransk litteratur og teater, og der blev talt om "den nye roman" og "det nye teater". Den unge danske litteraturkritiker Niels Egebak havde fingeren på pulsen, når det gjaldt Frankrig, og i "Eumeniderne" indfører han danskerne i den kulturelle og filosofiske baggrund fra ikoniske franske forfattere og filosoffer som Jean Paul Sartre, Albert Camus, Nathalie Sarraute og Samuel Beckett.Den da...

Niels Egebaks essays i "Spejlinger" behandler en række vidt forskellige litterære problematikker. Han tager spørgsmålet om litteraturanmelderen og -kritikerens rolle i litteraturen op til debat og ser desuden på forholdet mellem en forfatter og hans eller hendes værker. Her kommer han blandt andet ind på Hermann Broch, Poul Ørum og Ernest Hemingway. Desuden diskuteres diktatorisk kulturpolitik samt pornografien i forhold til ytringsfriheden.Den danske litteraturforsker og -kritiker...

I "Der findes flere utopier" forsøger litteraturforskeren Niels Egebak at redegøre for filosofiens nytte for litteraturforskningen. I løbet af bogen kommer han ind på store filosoffer og tænkere som Martin Heidegger, Maurice Blanchot og Roland Barthes og beskæftiger sig med forskellene og lighederne ved at være filosof og litterat.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af si...

"Prærogativer" består af en række kritiske essays af litteraturforskeren Niels Egebak skrevet over perioden 1966-1996. Essaysne kredser om emner som filosofi, æstetik, tekstanalyse og –teori, politik, fænomenologi, poesi og semiotik. Niels Egebak taler desuden om store filosoffer og tænkere som Roland Barthes, Jean-Paul Sartre, Jacques Derrida og Karl Marx.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus ...