I 1868 fortalte N.F.S. Grundtvig sine venner, at Guds datter ville åbenbare sig i et lille land i Norden. Men mente han mon, at Guds datter var en kvinde af kød og blod – eller udtryk for en side af Guds væsen, der har med visdom at gøre? Hvad var i det hele taget Grundtvigs syn på manden og kvinden og forholdet mellem dem, og hvorfor kaldte han danskerne for et kvindeligt folk? Var Grundtvig feminist i kristen sprogdragt? Otte Grundtvigforskere med professor emeritus Ove Korsgaard i spids...

Det Danmark, vi kender, eksisterede ikke, da Grundtvig blev født. Han kom til verden i en såkaldt helstat. Men da landets statsform i løbet af hans levetid blev forvandlet til en nationalstat på et bagtæppe af nationalisme, krig og geopolitik, krævede den et helt andet idégrundlag. Her var Grundtvig leveringsdygtig, og han bidrog til at give den nye stat indhold. Grundtvig og hans politiske venner var nationens fødselshjælpere. Ove Korsgaard er professor emeritus i pædagogik på Aarhus Univ...

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger? ...

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krig...

Vi er opflasket med den forestilling, at idræt og religion hører til i hvert sit rum, men frem for at betragte idræt og religion som tilhørende hver sin livssfære, fokuserer Ove Korsgaaard på samspillet og modspillet mellem dem og med det omgivne samfund og belyser dynamikken mellem kropskultur og religion i tre udvalgte historiske epoker: antikken, tidlig moderne tid og moderne tid. Kristendommens historie er nemlig vævet uløseligt sammen med kropskulturens hist...

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

Ove Korsgaard gennemgår tanker om identitet, folk og dannelse, som de har formet sig i Danmark gennem de seneste 500 år. Illustreret.

Bogen tager udgangspunkt i Ove Korsgaards eget liv og hans egen familie, og han bruger ”familien som metode”, som han selv siger. Det bliver på en måde også en beskrivelse af Danmarks forvandling fra landbrugsland til industriland, og bogen føjer sig på smukkeste vis til den beskrivelse af det nordlige Jylland, som Knud Sørensen, Jens Smærup Sørensen og Hans Edvard Nørregård-Nielsen har påbegyndt.

Vi er opflasket med den forestilling, at idræt og religion hører til i hvert sit rum, men frem for at betragte idræt og religion som tilhørende hver sin livssfære, fokuserer Ove Korsgaaard på samspillet og modspillet mellem dem og med det omgivne samfund og belyser dynamikken mellem kropskultur og religion i tre udvalgte historiske epoker: antikken, tidlig moderne tid og moderne tid. Kristendommens historie er nemlig vævet uløseligt sammen med kropskulturens hist...

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.